Padel – Pay and play

Tag venner eller kollegaer med til padel hos Køgehallerne. Her kan I kombinere bevægelse og konkurrence i skønne sportslige omgivelser – et skønt udendørs område, der er tilgængeligt året rundt. Hos Køgehallerne kan man spille Padel uden at være medlem af en forening.

2 Padelbaner

Begge baner er oplyst efter mørkets frembrud, der gør det muligt at spille året rundt.

1 time – 4 spillere

Book en bane i en time med op til 4 spillere indkl. bat og bolde for 140 kr.

Book nemt

Det er også muligt at booke din bane via vores hjemmeside. Du skal blot oprette dig i Resasports først. Eller via nedenstående QR kode.

Download app til booking

For oprettelse, priser og booking hentes app’en “RESASPORTS”. Findes i både Google Play og Apple Appstore. Søg efter Køgehallerne når du skal vælge Center under oprettelse. Login og book din bane direkte fra mobilen.

Regler for brug af padelbaner

  • Resasports Appen skal bruges til at åbne døre til baner og bat/bold skabe. Alle registrerede tilmeldte på booking eller aktivitet kan åbne dørene
  • Åbning sker ved at trykke på lille låseikon i øverste højre hjørne, under bookingen, findes i ”mine bookninger” i RESASPORTS app. Der er magnet låse både i døre og skabe, der holdes åbne i 60 sekunder efter tryk
  • Dørene på banerne holdes åbne under spil, også gerne yderdørene. Bat/bold skab lukkes meget gerne (pgra. vind)
  • Der er Bat og brugte bolde til rådighed i skabene, inklusive i bane pris.
  • Er der ikke nogen der skal spille direkte efter din bookede tid, SKAL alle døre lukkes igen, også bat/bold skab skal lukkes
  • Alle bolde lægges tilbage i skabene, efterlades ikke på banerne
  • Ryd op efter dig, der er skraldespande flere steder ved bane og bænke/borde
  • Brugere skal behandle baner og faciliteter ordentligt
  • Booking er personlig og må ikke videresælges eller misbruges.
  • Baner kan afbestilles op til 24 timer før start. Ved for sen afbestilling refunderes booking ikke.
  • Der kan bookes baner op til 1 måned frem og helt frem til banestart, hvis banen er ledig.
  • Banerne benyttes på eget ansvar.
  • Køgehallerne forbeholder sig ret til at annullere bookinger ved fejl, arrangementer eller nødvendigt vedligehold.
  • Eventuelle skader eller fejl meldes til Køgehallerne hurtigst muligt.
  • Medlemspriser gælder kun godkendte medlemmer af foreninger tilknyttet Køgehallerne.
  • Ved misbrug kan medlemskab og bookingadgang fjernes.

Padel – en sport for alle

Padel er en ketchersport, der er en blanding af 80% tennis og 20 % squash. Banen er mindre end en tennisbane og omgivet af glasvægge og gitter, der bruges aktivt i spillet.

Padel spilles ofte som double, hvor spillets sættes igang med en underhåndsserv. Parene skiftes til at serve for hvert parti. Når bolden først har ramt jorden en gang, må den gerne ramme glasvæggene, der omgiver banen – også på egen banehalvdel.

Ligeledes må bolden, efter første kontakt med jorden også ramme hegnet på modstanderens banehalvdel – men ikke på egen banehalvdel. Bolden skal tilbage på modstanderens banehalvdel, inden den rammer jorden på egen banehalvdel anden gang.

Leder du efter en sport, der kombinerer fart, fællesskab og masser af grin? Så skal du prøve Padel hos Køgehallerne! Vores moderne Padelbaner er klar til at tage imod dig og dine venner, kollegaer eller familie – uanset niveau.

Firma eller socialt arrangement?

Skal du afholde et firmaarrangement, polterabend, fødselsdage, venneaftener, turneringer, events eller lign. – så brug tiden på Padel.
Padel indbyder til sjov, fælleskab og masser af grin.

Så kontakt Køgehallerne og vi vil være behjælpelig med at skabe rammerne for dit arrangement.